mandag den 1. oktober 2012

Spontant Anarkisttræf og Åretest


-som sædvanligt i forhold, hvor de fleste bliver på stranden..!


Træf og åretest, WuptiNis, ham med kajak og bøjer - havde medbragt arsenalet af anarkistiske prototyper, og de blev fluks tested til den store guldmedalje.. Både Handyformanden og Jeg fandt en favorit..

Ellers bød eftermiddagen på et hurtigt smut fra FK til strib Lystbådehavn og lidt kaffe, turen ud med en del skumsprøjt, hjemturen med et par gode rutscheture i de efterhånden pæne bølger mellem strib og Fredericias Industrihavn - DMI Borgervejr målte 8-10 m/s inde i Middelfart, så der kan nok lægges et par meter til fra sydvest, med gode strømsøer op til godt en meter - eller som Handyformanden på et tidspunkt bemærkede - "det er godt nok nogle store huller I har i vandet hernede!"

WuptiNis (kajak og bøjer) stødte til ud for Olietønderne, og efter en lille pow-wow på vandet ^^^
Fik vi hevet kaffen frem igen ved kajakklubben og bordfyldt Handyformandens kajak...
Senere blev såvel styrbordsbøje som målerflåde inspiceret på nærmeste hold.. overvejede om det var et muligt frokost eller lejrsted..

Sluttede med en gang teknikøvelser og et rul - efter en anstrengt opringning fra hjemmestyret, der mente at tiden for en varm velkomst var seriøst overskredet.. :0


tirsdag den 18. september 2012

Perfekt eftermiddag ved Sletterhage

Anarkistmøde på spidsen af "snotklatten" - god vind og dejlige bølger - dønninger fra sydvest, vindbølger fra VNV og refleksbølger fra stranden - alt gik op i en højere enhed!

TMMIB fik lagt sidste hånd (mus) på logo'et og vi skal nu have fundet en trykker, der kan lave transfer stickers...

Det blev af exekutivkomiteen besluttet at alle medlemmer fra nu af er formænd - kun underlagt sig selv og dermed autonome i god anarkistisk ånd. Vores rådgivende formand på prøve - MR - kendt som Ølfatter kom med en skarp sociologisk kriseanalyse, der straks medførte krav fra kollektivet om mere af det gode fludium...
Dagen blev rundet af i godt selskab hos Vistoftes Ypperste Kok, der diskede op med et herligt måltid, der var enhver formand værdigt.


tirsdag den 11. september 2012

Opening salvo...

Velkommen til Kajakanarkisternes nye blog.. et samlested for dem, der ikke helt passer ind i et traditionelt klubmiljø, er trætte af klubpolitik, og bare gerne vil have lov at ro som det passer os, i det udstyr der passer os og på de steder, der passer os.. Vi har oftest et par (eller flere) grå stænk i håret, har et anstrengt forhold til "kassetænkning" og har tit holdninger, der ikke er politisk korrekte..

Vi sætter pris på FRIHED, LOYALITET, KAMMERATSKAB OG BRAMFRIHED.

Vi har ikke: Ømme tæer, snæver tankegang, og anden frihedsbegrænsende adfærd..

Vi tror på individets frihed til at være den man er, og retten til at sætte toiletrullen som man vil..

Vores krav til optagelse i fællesskabet, er at du har egen kajak og er selvtransporterende, kan redde dig selv og andre - og er villig til at gøre det, og altid husker at lægge en ekstra dåseøl i kajakken - Just in case!!!!!

KORT sagt -et aktiv for fælleskabet.. på vandet og i land!